Google AdWords FAQ

Her kan du finde forklaringer på, hvad de forskellige Google AdWords begreber betyder. Mangler der noget? Så send en mail på info@beruf.dk.

  1. Generelle Google AdWords termer
  2. Begreber vi bruger til at beskrive vores ydelser hos Beruf

 

Generelle Google AdWords termer

Google Analytics

Analytics er Googles analyseværktøj, som giver mulighed for at få et overblik over dine besøgendes adfærd på hjemmesiden. Med Google Analytics kan du bl.a. se, hvordan dine besøgende har fundet frem til dit site, og hvordan de interagerer på dit site. Disse oplysninger giver os mulighed for at sætte ind på bestemte kampagner.

 

AdWords-konto

På din AdWords-konto kan du oprette nye annoncer eller justere søgeord og budget til annoncer på Google. Vi holder øje med din konto og optimerer annoncerne, så du får mest muligt ud af dine AdWords-kampagner. Din AdWords-konto og alle informationer og historik på den tilhører dig.

 

Målsporing

Med målsporing eller konverteringssporing kan vi spore, hvordan dine besøgende interagerer på dit site, og hvilke søgeresultater, der i sidste ende giver salg. Med den viden ved vi, hvilke kampagner, der skal lukkes eller sættes på pause og hvilke, der skal satses yderligere på.

 

Kampagne

Har du et tilbud, der skal kører over en bestemt periode, har du mulighed for at indstille start- og slut-dato for annoncer på Google.

 

Budget

Annoncerne på Google er PPC-baseret, hvilket betyder, du betaler for hver gang, nogen klikker på din annonce, og ikke for hver visning på Google. Du bestemmer selv, hvor mange penge, du maksimalt vil bruge på annoncering på Google per dag.

 

Annonce

De øverste resultater i Google er betalte annoncer. Du har også mulighed for at annoncere på andre hjemmesider, hvis besøgende kan have interesse i dit produkt.

 

Søgeord

Annoncerne på Google er optimeret ud fra bestemte søgeord. På din AdWords-konto har vi mulighed for at ændre søgeord, så din annonce vises, når der søges på bestemte produkter i Google.

 

Begreber i Berufs ydelser

Support

Hvis du har spørgsmål til din annoncering, får du mulighed for at stille spørgsmålene direkte til os. Du får både mulighed for at give os et ring, eller sende os en mail – alt efter dine behov.

 

Adgang til vores kundecenter

Her får du dit eget login og kundeområde, hvor dine tidligere rapporter og beskeder ligger. Dette er et godt sted at samle dine AdWords-aktiviteter, så du altid har adgang til de nyeste informationer og beskeder.

 

Optimering

Vi kigger på den indsamlede data og forbedrer din AdWords-annoncering. Dette kan foregå på ugentlig eller månedlig basis. Vi hjælper aktivt dine kampagner videre til næste niveau,

Simpelt sagt får du mere valuta for dine AdWords kroner på baggrund af data og vores store erfaring.

 

Rapportering & analyse

Vi sender en overskuelig rapport med de vigtigste tal og informationer fra den forgangne måned. Her får du et hurtigt overblik og en simpel beskrivelse af, hvad tallene konkret betyder for dig og din annoncering.

I den udvidede rapport får du derudover også udvalgte nøgletal og konkrete råd og forslag til fremadrettet forbedring af dine kampagner.

 

Løbende overvågning

Vi holder et vågent øje med din AdWords-konto, for at sikre din konto mod uregelmæssigheder. Dette giver dig en tryghed for at din konto yder som den skal, og at vi rykker hurtigt på nye muligheder.

 

Kvartalsmøde

En gang i kvartalet vil vi gerne invitere til en kop kaffe og en snak om din AdWords-konto. Det foregår på vores kontor i hjertet af København, eller via Skype.

 

Proaktiv rådgivning

Nyd godt af vores store erfaring med vores proaktive rådgivning. Vi holder altid øje med de nyeste online muligheder og værktøjer, som hjælper dig med at være et skridt foran konkurrenterne. Vi ser på din annoncering, men også på din hjemmeside, så du altid står stærkest muligt.