Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Display Ads

Kom godt i gang med display-annoncering i Google Ads
Display Ads
Annoncering på Googles Displaynetværk

På Googles Displaynetværk har du mulighed for at lave bannerannoncering på flere millioner forskellige hjemmesider og apps.

Hos Become hjælper vi både med opsætning af kontoen, udarbejdelse af bannere og det løbende arbejde med at forbedre og effektivisere annoncerne.

Vi hjælper dig med at ramme de rigtige personer med de rette budskaber – og sikre, at din annoncering bliver så målrettet som mulig. Har du brug for hjælp?

Virksomheder, der stoler på vores service

Bannerannoncer på Google Ads

Bannerannoncer er de reklamer, der sidder på forskellige hjemmesider, når du eksempelvis læser nyheder. 

De annoncer, du ser på sider som TV2’s og BT’s hjemmesider, er ikke nogle, som de har solgt til annoncørerne. Det er Google Ads, der administrerer den slags annoncepladser på internettet. Du kan altså bruge displayannoncer til at nå meget bredt ud. 

Når du arbejder med display-annoncering er det vigtigste derfor at segmentere din målgruppe korrekt, så du viser dine annoncer mod de mest relevante brugere på internettet.

Vores tilgang til Display Ads

Hos Become lægger vi en strategi for, hvordan din virksomhed får mest ud af displayannoncer, samt hvilke displaynetværk der passer til dine produkter. Vi sørger for, at I får den mest effektive målretning og løbende optimering på jeres annoncer, samt placeringer. Det er altid vigtigt for os, at I altid får mest muligt ud af jeres annoncebudget.

Vi kan hjælpe med 

  • Opsætning af konto og udarbejdelse af bannere
  • Målretningsanalyse
  • Opsætning af display-annoncer
  • Målretning mod remarketing, in-market-segments eller andre målretninger
  • Løbende splittest af bannere, målretninger etc. 
  • Overvågning af sporing og effekt ved annoncering



Om Google display-annoncering

Google Displaynetværket er et værktøj til push markedsføring. Det fungerer rigtig godt for dig, der ønsker at øge efterspørgslen efter et specifikt produkt eller opmærksomheden omkring en kampagne.

Ligesom andre af Googles marketingkanaler, så betaler du kun, når brugerne klikker på dine annoncer – på Displaynetværket er CTR typisk mellem 0,2%-0,7% og klikpriserne er typisk 1-4 DKK. Dette betyder, at du først og fremmest får en enormt stor eksponering for pengene.

Derfor skal du bruge display annoncering

Googles displaynetværk dækker over mere end tre millioner hjemmesider og apps. Det betyder, at du med Googles displaynetværket kan nå ud til 90% af internettets brugere. 

Du kan altså med al sandsynlighed godt finde din målgruppe og påvirke nye såvel som gamle kunder til at købe hos din virksomhed.

Med Google Displaynetværket kan du:

  • Promovere dit brand
  • Skabe større produktkendskab
  • Øge salget
  • Få flere kundeemner

Vil du i øvrigt gerne vise dine produkter direkte i Googles søgeresultater, kan du bruge Google Shopping. Vi hjælper dig gerne med at skræddersy en Google Shopping-strategi, der passer til dig og din webshop.

Hvordan arbejder Become med Display Ads?

På displaynetværket kan vi lave push og pull annoncering mod brugerne i din målgruppe – både først og sidst i kunderejsen. Vi bruger nemlig ofte displaynetværket til at skabe efterspørgsel og herefter målrette budskaber mod brugere, der har besøgt websitet.

Vi arbejder altid på at generere konverteringer til en god pris. Vi ved, at budskaberne skal passe til det sted, kunden er i beslutningsfasen.

Gennem et grundigt sporingssetup vil vi sikre, at der er stor gennemsigtighed for annonceringen – både for os og jer som kunde.

Tekst vs. billedannoncer 

I Googles søgeannoncer, der primært består af tekst, kan det være svært at overbevise nye mulige kunder ved hjælp at kun 95 tegn. Med billedannoncer har vi det grafiske element til at få kunderne kan danne sig et indtryk af, hvad de køber. 

Mennesker tænker visuelt, hvilket betyder, at der findes utallige fordele ved at bruge billedannoncer. Det kan vi udnytte med Google Displayannoncer. 

Når du laver billedannoncer, så kan du i højere grad være kreativ. Du kan bruge farver, logo osv. til at sætte stemningen for, hvad du vil blive associeret med. 

Vi anbefaler, at du bruger de farver, som passer til din virksomheds visuelle identitet, da det vil skabe genkendelse. Derudover er det en god idé at indsætte logo i billedannoncer, da du dermed skaber synlighed omkring dit brand.

Hvilke formater og størrelser skal man vælge? 

Du har som udgangspunkt ca. 20 forskellige bannerstørrelser at vælge imellem. Som annoncør vil du opleve stor forskel i performance, alt efter hvilken størrelse du vælger.

Ifølge Google er disse størrelser top-performende:

  • Medium Rectangle (300×250)
  • Large Rectangle (336×280)
  • Leaderboard (728×90)
  • Half Page (300×600)
  • Large Mobile Banner (320×100)


Når du har valgt dine bannerstørrelser, så skal du vælge et format. En undersøgelse lavet af AdRoll viste, at dynamiske bannere havde en 267% højere CTR end gennemsnittet.

Bannere med bevægelse på performer altså markant bedre end stilbilleder. Så har du muligheden for at lave bannere i GIF, HTML5 eller AMP-format, så bør du gøre det.

 

Hvordan skal jeg lave mine bannere?

Der findes en række forskellige måder at lave bannere på. Den traditionelle tilgang er via Adobe Photoshop eller Illustrator, hvor du kan lave bannere i alverdens formater og størrelser.

Har du ikke Photoshop-kompetencer, så frygt ikke. Der findes nemlig næsten lige så gode alternativer, hvis du gerne vil igang. Du kan eksempelvis kaste dig ud i værktøjet Creatopy (tidligere Bannersnack), hvor du kan producere bannere til alle dine kanaler. Du kan her lave bannersæt, hvor du opretter og redigerer mange annoncer på én gang. Det kan være en kæmpe tidsbesparelse. 

Ellers sidder vores kreative grafiske team altid klar til at hjælpe kunder med bannere og andre grafikopgaver.

 

Google Display Ads & remarketing 

Remarketing er et effektivt værktøj til at geneksponere en målgruppe, der tidligere har udvist interesse for din virksomhed. 

Forudsætningen for at kunne bruge remarketing er, at du får oprettet målgrupper i Google Analytics. Ellers er det bare med at komme igang. Laver du dine remarketing-lister i god tid vil de nemlig være propfyldt med relevante personer, inden sæsonsalget peaker – hvilket kan give dig et stort forspring.

Men hvilke og hvor mange remarketinglister, skal du så oprette? Så mange som overhovedet muligt.

En god tommelfingerregel er at oprette generelle lister baseret på tid siden sidste besøg og handling på websitet:

  • Alle besøgende (3 dage)
  • Alle besøgende (7 dage)
  • Alle besøgende (14 dage)
  • Alle besøgende (30 dage)
  • Alle besøgende (60 dage)
  • Alle besøgende (180 dage)
  • Alle besøgende (365 dage)
  • Lagt i kurv (7 dage)
  • Set produkter (7 dage)


Denne tilgang giver dig mulighed for at udskifte budskaberne på bannerne betinget af, hvor lang tid siden en given person har besøgt dit website, og hvad deres handling på websitet har været. En person, der har besøgt din webshop for 2 dage siden, er højst sandsynligt mere købsparat og bør derfor få mere salgsorienterede budskaber. 

Spændende? Læs vores indlæg om dynamisk remarketing her.

Hvornår bør jeg overveje at fokusere på Display Ads? 

Beslutningen om at komme i gang med Google Display Ads kan være udfordrende, men vi vil gerne drøfte overvejelserne med dig. 

Vi anbefaler særligt, at du bør overveje at fokusere på Display-annoncering, hvis dit produkt f.eks. har en længere beslutningsproces. Du bør også overveje at bruge bannerannoncering, hvis du skal ramme bredt ud til en målgruppe – som sagt kan dine bannere nå ud til flere millioner hjemmeside gennem Googles Displaynetværk.

Du bør også kraftigt overveje at investere i Google Display-annoncering, hvis du allerede har en del trafik, som du ønsker skal konverteres. Med Google Display Ads kan du nemlig ramme din målgruppe igen og igen med remarketing-annoncer. Ved at påminde interesserede om jeres produkt forøger I chancen for, at de ender med at konvertere.

Lad os hjælpe dig igang

Hvis du er nået til vejs ende i denne lange smøre, så er du nok ret interesseret i bannerannoncering gennem Googles Displaynetværk. Hos Become vil vi hellere end gerne hjælpe dig igang. 

Hos Become bliver du tilknyttet en eller flere specialister, der arbejder målrettet efter at opnå dine ønsker og mål. Det er dig, der lægger budgettet – vi får det optimale ud af dine annoncekroner. Det hele foregår med løbende dialog, sparring og rapportering, så du trygt kan følge med i forløbet.

Du er velkommen til at sende os en besked eller ringe til os, hvis du har spørgsmål.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget:

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Tobias Olesen

Kundechef & Partner