Vores filosofi

I 2011 startede Andreas og Henrik webbureauet Beruf sammen som ligeværdige partnere med hver sit fokusområde – Google AdWords (Andreas) og hjemmesider (Henrik).

Vi startede Beruf, for at kunne hjælpe virksomheder online, uden at de skulle binde sig til lange kontrakter eller lukkede systemer. Der er alt for mange skrækhistorier om virksomheder, der holdes fanget i en teknisk og uoverskuelig løsning, det ikke er til at komme ud af.

Vores indledende idé holder stadig.

Vores Google AdWords abonnementer er uden binding – man kan frit opsige sit abonnement fra måned til måned. Vi ejer heller ikke AdWordskonti, men opretter dem i kundens navn. På den måde kan kunden altid fjerne vores adgang. Det giver en gensidig tillid, hvor vi bliver nødt til at yde en indsats hver måned og kunden ved at de altid kan tage alt det arbejde vi har lagt med sig videre.

Det samme gælder for vores hjemmesider – vi laver udelukkende hjemmesider i WordPress, som er et open source system. Det vil sige, at det er et åbent system, som alle kan og må arbejde i, uden at skulle have licenser. Det er samtidig verdens mest udbredte hjemmesidesystem, hvilket også gør at der er uendelige ressourcer, moduler og folk, der udvikler i systemet.

Dette gør at WordPress altid er et af de førende systemer, når det kommer til udvikling.

Samtidig gør det det også muligt for vores kunder, at kunne tage deres hjemmeside med til en anden udvikler, hvis vi ikke lever op til den standard, vi selv sætter og som vores kunder kan forvente. Så alle de ressourcer, som kunden og vi lægger i hjemmesiden er ikke spildt, eller låst til et system.

Det synes vi er en stor fordel, for selvom vi selvfølgelig helst har lange samarbejder med kunder, ved vi at det skyldes den viden og værdi vi bidrager med – ikke en teknisk fælde, som kunden er hoppet i.

Vi ved godt, at det lyder banalt og som en udtrådt kliché, men ved at arbejde med vores kunder på disse forudsætninger, lægger vi en grobund for et samarbejde, der er bygget på værdi og engagement, fremfor bekvemmelighed og lukrative abonnementer.